Forside Fremtiden Robotter og 3D-print kræver godt håndværk

Robotter og 3D-print kræver godt håndværk

190
0
DEL

I disse tider fyldes medierne af historier om, hvordan robotterne kommer, og hvordan 3D-printere vil ændre al produktion for virksomheder såvel som privatpersoner. Og der er ingen tvivl: Robotterne kommer, kunstig intelligens er på vej frem og 3D-print vil påvirke eksisterende produktionsformer, men vi skal ikke frygte for, hvorvidt mennesker så er på vej ud. De kan nemlig ikke undværes, siger erfaringerne.

Frygter danskerne robotter?

Når medierne er fulde af fortællinger om robotternes fremdrift, kunne det skabe frygt hos læserne, men det er ikke tilfældet. En ny undersøgelse fra Gallup viser, at 6 ud af 10 danskere mener, at medierne skaber unødig frygt for robotterne og den mængde af arbejde, de vil tage.

Det glæder professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, da han påpeger, at danskerne så er realistiske i forhold til fremtiden.

“Danskerne ved jo godt, at det er noget vrøvl, når der er overskrifter med “800.000 job forsvinder de næste 10 år” eller “Robotterne stjæler dit job””, siger han.

Høj kvalitet kræver stor viden

Robotterne vil nemlig ikke kunne udføre arbejdet halvt så godt som mennesker, og der vil altid skulle et vidende menneske bag robotten. I danmark har man en stolt tradition indenfor CNC-fræsere og CNC-teknologi, og denne kunne i følge mediernes udlægning godt stå for skud i forhold til robotteknologi, automatisering og særligt 3D-printerteknologi, men intet viser, at disse job falder fra, de vil blot blive mere videnstunge.

Hos ASA-tor i Odense har man i godt halvfjerds år beskæftiget sig med modning af emner, og her frygter man ikke for fremtiden. Ordrebøgerne er fulde, og selvom opgaverne bliver mere og mere komplekse, så gør det kun medarbejderne bedre og bedre.

Og selvom Odense er blevet en højborg for robotteknologi, så frygter man ikke for fremtiden jobs her – man tror i højere grad på, at det vil skabe vækst og nye muligheder for byen. I følge Henrik Iskov Christensen, der siden 2007 har stået i spidsen for Centre for Robotics and Intelligent Machines ved Georgia Tech Research Institute i USA, vil arbejdspladserne med at udvikle dette kun bliver flere.

– Vi kan nemt nå op på 5000 mand inden 2020, og 10.000 arbejdspladser er ikke urealistisk inden for en overskuelig årrække, siger han til fyens.dk

EFTERLAD ET SVAR